Egetræsdøre produceret på eget værksted til privatkunde.

Vinduer og døre

Vi leverer og monterer vinduer og døre fra forskellige fabrikanter, heriblandt Idealcombi, Outrup Vinduer & Døre og Bøjsø. Hvis en af vores leverandører ikke kan levere præcis det, du ønsker, fx specielle indvendige døre eller franske døre, fremstiller vi det på vores værksted. Vi kan derfor altid levere lige netop den dør eller det vindue, du måtte ønske, både hvad angår størrelse, udformning og materiale.

Har uheldet været ude i form af indbrud eller råd- og svampeskader, reparerer eller genskaber vi dine vinduer og døre, så det ser ud, som om skaden aldrig er sket.

Vi fremstiller desuden forsatsvinduer, også med termoruder, hvis du ønsker at bevare husets udvendige udseende uden at gå på kompromis med komfort og energi. Forsatsvinduet udføres enten som et enkelt glas, der monteres direkte på det eksisterende vindue eller som et nyt vindue, der monteres på samme vis, men som kan åbnes og integreres optimalt i det eksisterende. Vi kommer ud og måler op og monterer, hvis det ønskes.